Prana Mudra

Prana Mudra – LivsMudra

prnmdrUdførelse: Sid i en behagelig afslappet position. Spidsen af ring- og lillefinger lægges mod tommelfingerspidsen så de berører hinanden afslappet. De øvrige fingre forbliver strakte. Udføres med begge hænder for at få fuldt udbytte.

Man kan udføre den så meget man har behov for f.eks. 3 gange dagligt fra 10-45 minutter hver gang.

Man kan sagtens  lave Prana Mudra nårsomhelst i en hvilken som helst stilling, specielt når man føler sig træt. Så man behøver ikke at sidde ned. Lav den f.eks. når du går tur om vinteren med hænderne i lommen, når du sidder til møde, når du danser.  Der er mange muligheder.

Virkning:  Prana Mudra balancerer Jord og Vandelementerne i kroppen. Eftersom disse er de 2 elementer som den fysiske krop er opbygget af, vil denne mudra naturligt  forhøje vitaliteten. Den gør dig mere udholdenhede og giver energi til hele kroppens og dens organer.  Som en følge heraf nedsætter prana mudra kroppens modtagelighed overfor skader og sygdomme. Den styrker fordøjelsen og kroppens immunforsvar og fremskynder helbredelsen af  sygdomme.

Pena Mudra aktiverer kroppens selvhelbredende egenskaber, forøger livslængden og livskvaliteten. Reducerer samtidigt træthed og nervøsitet. Den forbedrer synskraften og helbreder øjensygdomme. Forbedrer koncentrationsevnen hvor træthed og uoplagthed var årsagen

Prana Mudra og Healing

En anden måde at anvende Prana Mudra på, er at bruge den som et redskab til at assistere kroppens evne til at helbrede sig selv. Hold mudraen ca.15 cm udfra kroppen idet de strakte pege- og langfingre peger på det syge sted. Træk vejret normalt og giv slip.

Brug ikke dit sind eller forsøg at få energien til at bevæge sig, eller søge at fremelske en bestemt virkning. Healingen sker i denne tilstand af ikke-handling uanset om du hjælper dig selv eller andre.

Forøg virkningen af Yoga øvelser:

tlsnHvis man udfører Prana Mudra f.eks.10 minutter før Vayu Mudra eller andre mudras forøges disses effekt.

Hvis du i forvejen dyrker hatha yoga asanas, kan du forøge effekten ved at kombinere med Prana Mudra i de stillinger hvor hænderne er strakte. Hvis hænderne f.eks. rækker opad vil man trække kosmisk energi ned i kroppen. Ved at kombinere med prana mudra bliver det er mere vital energi man trækker ned. Det frarådes at eksperimentere med hatha yoga på egen hånd, uden at have en lærer.